» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

233 Det grønne landbrugsbælte omkring byen Kankan

Projektgruppen har i begyndelsen af 2017 modtaget den endelige godkendelse fra CISU på 185.000 kr. til gennemførelse af et partnerskabsprojekt i Guinea. Det kan ses som et forprojekt, som vi håber kan føre til efterfølgende projekter. Projektperioden er på 8 mdr., hvor der skal afholdes 3 workshops i lokalområdet. De 2 projektansvarlige i gruppen skal stå for disse workshops, som afholdes i oktober i år og i januar og april 2018.

 

Projektideen er udsprunget at en personlig kontakt mellem en af de projektansvarlige (i SuG) og medlemmer af en NGO i Guinea. Dermed er lokalområdet fastlagt til landsbyen Diankana lidt nord for byen Kankan i det østlige Guinea, som er et meget frodigt landbrugsområde.


Guinea ligger i Vestafrika lidt nord for Ækvator med kyst til Atlanterhavet i vest og ellers omkranset af Guinea-Bissau, Senegal, Mali, Elfenbenskysten, Sierra-Leone og Liberia og er et frodigt land med tropisk klima og med mange udviklingspotentialer. Befolkningen er ud over de lokale sprog fransktalende.

 

På trods af disse potentialer hører landet til blandt verdens fattigste og med en del analfabetisme. Mange søger fra landområder til de større byer for at få uddannelse eller beskæftigelse, andre søger som flygtninge at opnå et bedre liv uden for Afrika, og andre igen bliver i lokalområdet og gør, hvad de kan for at få et værdigt liv der.

 

Det er her, dette partnerskabsprojekt kommer ind. I landsbyen Diankana med ca. 4.000 indbyggere finder man landbrugskooperativet CAMD (La Coopérative Agricole Multifonctionnelle de Diankana) med ca. 840 medlemmer (heraf ca. ¾ kvinder), der stort set alle er beskæftiget med jordbrug eller dyrehold. Kooperativet er velorganiseret med en administrativ ledelse, vedtægter og med ca. 21 fagligt opdelte undergrupper. De er fattige og har ønsket hjælp til at fremme deres produktion efter ideen om den skandinaviske andelsbevægelse og bæredygtighed for at sikre, at såvel dem selv som kommende generationer kan se deres udkomme ved at blive i lokalområdet og leve et godt liv der.

 

I hovedstaden Conakry finder man NGO’en, ADIB (Association pour le Développement des Initiatives à la Base), der er en slags hjemstavnsforening bestående af veluddannede folk med rødder i Diankana, og som brænder for at bidrage til udviklingen af kooperativet og lokalområdet i det hele taget.

 

Det er disse 2 organisationer CAMD og ADIB, som er centrale for projektet. CAMD skal oplæres i at anvende en 'selv-udviklings-metode', som ADIB skal lære at indgå i som konsulenter/bisiddere.

 

Metoden FFLG (Farmer Family Learning Group) er valgt som lokal-samfunds-udviklings-metode, da der er gode erfaringer i mange andre tilsvarende udviklingsforløb. Og det er ud fra denne metode, workshoppene afholdes, så kooperativets medlemmer lærer sig at anvende metoden i deres daglige arbejde.

 

Rækken af workshops skal efter FFLG-metoden oplære udvalgte CAMD-medlemmer i at anvende metoden til at udpege de emner, som samarbejdsaftalen skal koncentrere sig om. Således skal FFLG-metoden indarbejdes som den metode, CAMD’s medlemmer fremover anvender til afklaring af fælles problemstillinger og finder frem til løsninger på en måde, så alle kan lære af hinanden, og at løsninger bliver klare for alle. I forløbet har de deltagende SuG-medlemmer rollen som supervisere og støtter for de deltagende CAMD-medlemmer og skal bidrage til uddannelse af lokale supervisere.

 

I projektformuleringen udtrykker vi projektets formål således:

Der skal etableres et partnerskab mellem SuG og kooperativet CAMD. Partnerskabet skal etablere et fundament for et fremadrettet udviklingssamarbejde mellem SuG og CAMD, der kan udgøre et grundlag for fremtidige projekter, og som kan styrke CAMD’s medlemmers organisatoriske og tekniske kapacitet, så de bliver rustet til at gennemføre fremtidige projekter, hvori det overordnede mål er at udnytte de eksisterende lokale ressourcer så optimalt som muligt, og især at forøge udbyttet af det lokale gartneri. Der skal i det fremtidige samarbejde især lægges vægt på implementering af økologiske landbrugsmetoder, anvendelse af vedvarende energikilder, anvendelse af regionens naturlige vandforsyning fra floder og overfladevand. Og endelig indgår egenopsparing som et væsentligt emne. I det fremtidige arbejde søges professionelle danske/europæiske faglige partnere inddraget, og den lokale organisation ADIB indgår som ”konsulent/bisidder” for CAMD med faglige kompetencer og kontakter til myndigheder samt som facilitator af bistand fra SuG til CAMD./p>

 

Projektinformation

Projektnummer

Projektnummer: 233

Opdateret:
29. august 2017 kl. 11:21

Projektansvarlig

Kim Petersen er projektansvarlig. Send en mail til Kim Petersen

Medlemmer

  • Kim Petersen
  • Kristina Due
  • Grethe Jensen
  • Vera Teglgaard

Status

Projektet er åbent for nye deltagere