» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

Energibesparende komfurer i Mt. Elgon og Budaka

Der er sikkert mange der tror, at AIDS er den største dødsårsag i Afrika. Eller trafikuheld. Blandt kvinder er dødsfald i forbindelse med graviditet den næst-hyppigste dødsårssag. Lungesygdomme fra røg i køkkenet er killer nummer et.

Traditionelt laver kvinderne maden på et bål over tre sten. Dette giver en voldsom røgudvikling, især hvis brændet er vådt, og det er stærkt brændeforbrugende.  Et for stort brændeforbrug betyder skovfældninger og dødsensfarlige mudderskred i regntiden. Træerne giver skygge og reducerer overfladeafstrømningen af vand og dermed erosionen. Derfor indgik vi et samarbejde med JEEP (Joint Energy and Environment Project) i Kampala.
 
Formålet med projektet er at træne befolkningen i at producere energibesparende komfurer. De er lavet af ler, brændet lukkes inde i et brændkammer og røgen ledes bort gennem en skorsten. Mange hundrede komfurer af denne type er allerede blevet bygget i de to områder. Nogen har endog gjort det til en levevej ved at bygge for andre.
 
Finansieringen i denne fase er bevilget af Frellsen Kaffe og Merkur Bank
 
Udviklingen står ikke stille. I 2015 kom vi i kontakt med et projekt i Tanzania, hvor man har udviklet en modulmodel lavet af en blanding af cement og knuste mursten. Princippet er det samme, men denne model er endnu mere energibesparende.
 
To fra hver af distrikterne er blevet trænet og fik forme med hjem, så de kunne starte deres egen produktion af denne type komfurer. For at sætte yderligere skub i udviklingen bliver 26 personer trænet i Bufumbo området (Mt. Elgon). De får forme og nogle sække cement med hjem, så de kan igangsætte produktionen og skabe sig en selvstændig levevej. Et sådan komfur koster ca. 40 DKK.
 
Finansieringen i denne fase er bevilget af Frellsen Kaffe.
 
Denne indsats er en del af SuG-projektet Rural Development Budaka og Mt. Elgon

Projektinformation

Projektnummer

Projektnr. ikke angivet.

Opdateret:
10. april 2016 kl. 18:24

Projektansvarlig

Poul Krøijer er projektansvarlig. Send en mail til Poul Krøijer

Medlemmer

  • jarne Høyer
  • Jensen
  • Lone Jacobsen
  • Jan Thorn
  • Niels Boldsen
  • Glob Riber
  • Niels Harsberg
  • Kjeld Holmboe

Status

Projektet er åbent for nye deltagere