» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

Sygrupper på Mt. Elgon

Målgruppen i de fire distrikter på Mt. Elgon er sårbare, enlige og fattige kvinder, som typisk er droppet ud af skolen bl. a. på grund af tidlig graviditet. 

Formålet er at give træning i syning og drift af en lille virksomhed.

Projektaktiviteterne startede i begyndelsen af 2013, hvor kvinderne begyndte at sy hygiejnebind og klare lettere syopgaver. Hygiejnebind fordi mange piger ikke kommer i skole, når de har menstruation. Fire unge kvinder i hvert af de fire distrikter, hvor vi arbejder, kom i gang ved hjælp af privat donation. De deltes om to maskiner i hver gruppe. De fik også nogen træning i tilskæring. Alle fire grupper har udviklet sig på forskellig vis: 
Den første gruppe i Bududa fik yderligere hjælp af et projekt med FAL (Functional Adult Literacy), dvs. undervisning for analfabeter, hvor en del af aktiviteterne havde til formål at støtte målgruppen med henblik på at kunne ernære sig selv. Den gruppe har nu en butik i Bududa by.
En anden gruppe i Bufumbo sluttede sig sammen omkring en VSLA (Village Savings & Loan Association) - dvs. en simpel sparekasse - og de oprindelige fire kvinder arbejder stadig sammen. 
En tredje gruppe i Bugynanya er også stadig i funktion med de oprindelige deltagere. 
En fjerde gruppe i Ngasire har udviklet og udvidet sig nærmest eksplosivt. De oprindeligt fire kvinder fik mulighed for at låne en butik i pastor Moses’ tidligere bolig. Det betød, at de kunne være flere piger i gang. Da vi besøgte dem i juni 15 var de blevet til 15 aktive piger og i løbet af efteråret blev de til 32. De har selv sparet op (de har også en VSLA gruppe) og har købt flere maskiner., og de har modtaget private donationer fra SuG og fået købt sig to maskiner mere. De producerer stadig hygiejnebind men også meget andet, og bl.a. syr de tøj om, reparerer og lapper. De sælger også små lækkerier i deres lille butik. Et halvt års træning ved erfarne syersker/tilskærere kom i gang i foråret 2016. Pastor Moses har to gange udvidet lokalerne, så de nu har god plads. Denne gruppe i Ngasire har også startet deres egen CBO (Community Based Organisation). Det gør det muligt for dem at søge støtte ikke kun gennem SuG. De har nu fået bygget helt nye, lyse lokaler på Pastor Moses grund.

Finansieringen består af støtte fra Bjørn Ragles Fond, One Step og private donationer fra SuG til bl. a. indkøb af symaskiner, træning i tilskæring, belysning drevet af solceller. Men også især støtte fra Frellsen Kaffe til bygningen af de helt nye lokaler.

Dette projekt i Mt. Elgon-området indgår i SuG-projektet Rural Development Budaka og Mt. Elgon.

Projektinformation

Projektnummer

Projektnr. ikke angivet.

Opdateret:
26. august 2017 kl. 20:57

Projektansvarlig

Lone Jacobsen er projektansvarlig. Send en mail til Lone Jacobsen

Medlemmer

  • Marie Boldsen
  • Poul Krøijer

Status

Projektet er åbent for nye deltagere