» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

306 Landbrug i Badala

Hjælp til bedre landbrug

I det vestlige Burkina Faso støtter vi en gruppe engagerede landbrugere – Groupement des Maraîchers Familiaux (GMFA) – som er en sammenslutning af 15 bønder, heraf 5 kvinder, som dyrker deres jord ved Mouhoun-flodens breder. Tilsammen har de 50 ha, hvoraf de kan kunstvande cirka 14 ha i den tørre tid.

De har et ønske om at kunne inddrage et større areal i en mere intensiv dyrkning og derved sikre større fødevaresikkerhed og et overskud til at investere i andre udviklingstiltag i gruppen. GMFA fremtræder som en lokalgruppe med en klar vision for deres fremtid og en klar forestilling om, hvordan målene kan nås. Gruppen har en fast struktur og klare regler for håndtering af fællesressourcer.

Sådan arbejder GMFA

De afgrøder som sammenslutningen dyrker fra de kunstvandede jorder bliver afsat lokalt og i den nærmeste store by Dedougou 12 kilometer derfra. Det er gruppens kvinder, der sælger på markedet, ligesom de også sælger mad lavet af deres egne produkter.

I regnsæsonen fra juni til oktoberfalder der imellem 600 og 900mm regn. Man dyrker majs, hirse, jordnødder, sesam mv. på den jord, man kan overkomme at opdyrke med traditionelle metoder - okser og håndkraft. I den tørre sæson ligger jorden hen med planterester og tjener som græsningsarealer for kvæg. Jorderne tættest ved floden Mouhoun kan dyrkes året rundt med kunstvanding og høstes flere gange årligt. Her dyrkes grønsager: løg, tomater, auberginer, bønner, kål, peberfrugter og majs. Gruppens landbrug tjener som arbejdspladser for lønnede løsarbejdere i travle perioder – især kvinder og halvstore skolebørn.

Sådan vil vi hjælpe

I Seniorer uden Grænser har projektgruppen udvalgt en del af GMFA's planer, som vi sætter fokus på.

  • Øverst på listen står en traktor med diverse redskaber. Denne prioritering er helt i tråd med FAOs analyse af mekanisering af smålandbrug syd for Sahara.
  • (Se FAO publikationen: “Agricultural mechanization - A key input for sub-Saharan African smallholders, 2016”)
  • Anden prioritering handler om dyrkning og markedsføring af afgrøder fra grønsagshaverne langs floden. Her er brug for yderligere hjælp med vandingssystemer, fast stadeplads i byen og transport til markedet.
  • Der er ligeledes brug for indhegning til beskyttelse mod kvæg og vilde dyr.

GMFA har øje for, at det arbejde kvinderne udfører med markedsføringen er vigtig for hele gruppen. Gruppen har desuden planer om snarest at erstatte dieselpumperne med solenergidrevne løsninger. Gruppen har allerede fastsat fornuftige regler for opsparing og håndtering af gruppens midler. Desuden har man skitseret et regelsæt for brug og leje af fælles maskiner og udstyr. Gruppen er åben for enhver, der støtter gruppens idealer og accepterer gruppens vedtægter

Projektgodkendelse

Projektinformation

Projektnummer

Projektnummer: 306

Opdateret:
18. maj 2017 kl. 09:16

Projektansvarlig

Jens Møller Nielsen er projektansvarlig. Send en mail til Jens Møller Nielsen

Medlemmer

  • Jens Brøndum Jensen
  • Esben Jensen
  • Thea Lauridsen
  • Holger Jacobsen
  • Jens Møller Nielsen

Status

Projektet er åbent for nye deltagere