» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

Deltag med dit SuG-projekt i Verdenstimen og Verdens Bedste Morgen i uge 36

31. august 2018

Har du gode historier eller informationsmaterialer om Seniorer uden Grænsers indsats i forhold til Verdensmålene? Hvis ja, kan du få dem med i Verdens Bedste Nyheders Event i september måned 2018.

Dels i Verdenstimen, der udbreder kendskabet til Verdensmålene på folkeskoler og ungdomsuddannelser fra den 3. september 2018.
I den forbindelse udsender Verdens Bedste Nyheder med støtte fra Tuborgfondet en særlig Bezzerwizzer Brick om Verdensmålene til alle landets skoler og ungdomsuddannelser, med en opfordring til at sætte Verdensmålene på skoleskemaet.

Dels i Verdens Bedste Morgen, der med avisuddeling beretter om fremskridt og løsninger på klodens udfordringer fra den 7. september 2018.  Med avisuddelingen fejres Verdensmålene – og at det mange steder i verden går bedre, end vi tror. Morgeneventen har fundet sted hvert år siden 2010 og finder i år sted i hele landet fredag den 7. september 2018 kl. 7-9.

I år er kampagnebudskabet ’Når kvinder får vinger, vil verden flyve’, som der sættes fokus på både med kampagnen og som tematik i avisen. Det er nemlig blevet bedre at være kvinde de fleste steder på kloden over de seneste årtier. Kvinder strømmer ind på de videregående uddannelser, og der er flere kvinder i politik. Flere overlever barselssengen, og antallet af børneægteskaber falder fortsat. Verden er langt fra i mål, men det giver håb og kalder på fortsat handling. For ligestilling virker og gavner os alle.

Læse mere om Verdenstimen her: www.verdenstimen.dk.
Har du informations- eller undervisningsmateriale om Verdensmålene, som du ønsker, skal være en del af Verdenstimen, er du velkomne til at sende det til Karoline Rahbek på kr@worldsbestnews.org.

Husk endvidere, at det hele året er muligt at komme med forslag til historier til Verdens Bedste Nyheders forskellige platforme ved at sende en mail til redaktør Sophie Rytter på sr@worldsbestnews.org.

Har du spørgsmål til morgeneventen, er du altid velkomne til at kontakte Clara Halvorsen på ch@worldsbestnews.org.

Verdens Bedste Nyheder har flg. hjemmeside: https://verdensbedstenyheder.dk/