Udskydelse af generalforsamling til august
12. maj 2020

Hjortshøj 12.5.2020

Kære SuG’ere

Vi havde håbet at kunne gennemføre generalforsamlingen i begyndelsen af juni. Men det er ikke muligt efter fase 2 forhandlingerne vedrørende genåbning af landet.

Der er håb om at forsamlingsmaksimum hæves til 50 i juni.

Flere bliver vi nok ikke, men vi vil ikke på forhånd udelukke nogen fra at deltage. Vi har også drøftet at gennemføre generalforsamlingen som et webinar. Dette vil vi ikke, da det også kan udelukke nogen fra at deltage.

Derfor har bestyrelsen besluttet at udskyde generalforsamlingen til 26. august kl 11-16 i Aarhus. Vi skal dog først have et lokale på plads. Men sæt kryds i kalenderen

På bestyrelsens vegne

Poul Krøijer