Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

“Indvandrerhistorie – 50 år i frontlinje”
5. september, 17:0019:00

Temamøde. Du er velkommen, også hvis du ikke er medlem.

Ole Hammer, journalist og forfatter til en omfattende litteratur om dansk indvandrer- og flygtningepolitik og central aktør i arbejdet med indvandring, fortæller om sine egne erfaringer, både på det politiske plan og på det praktiske – krydret med fakta og vurderinger fra de sidste 50 års indvandring til Danmark.

De kom som underklasse, som ”gæstearbejdere”, der skulle udfylde huller i bunden af det danske arbejdsmarked. Selv drømte de om at være i Danmark i to-tre år, indtil de havde tjent nok til at købe en traktor eller til at bygge et hus i landsbyen eller sende børnene i skole eller ….. Drømmene var mange.
 
Men årene gik, og der var stadig brug for dem på det danske arbejdsmarked. De havde heller ikke tjent penge nok, eller drømmen var blevet større, og tilværelsen i Danmark gav flere muligheder. I stedet hentede de familien herop og slog sig ned.
 
De bragte en nødvendig arbejdskraft med sig. Men de bragte også kultur med sig – mad, musik, omgangsformer, liv, ord og begreber, som var ukendte hos os i 60erne og 70erne, men som i dag på godt og ondt indgår som en helt naturlig del af hverdagen. Shawarma, sushi, tapas, verdensmusik, tøj, perker, multikulturalitet, negativ social kontrol, parallelsamfund, integration – for blot at nævne nogle få. Og de begyndte at blande sig og bidrage til at udvikle forretningslivet, musikken, teater, film, tv. Globaliseringen rykkede nærmere, og de bragte en historie – hundrede tusinder af historier – med sig.”

Program

Kl. 17.00      Velkomst og nyt fra afdelingsledelsen

Kl. 17.10      Journalist og forfatter Ole Hammer

Kl. 18.00      Kort pause med kaffe/the og en småkage.

Kl. 18.15      Spørgsmål og diskussion med oplægsholder           

 Kl. 19.00      Aftenens temamøde afsluttes.

 

Detaljer

Dato:
5. september
Tidspunkt:
17:00 – 19:00

Arrangør

Seniorer uden Grænser, Midt

Sted

Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus,
Carl Blochs Gade 28
Aarhus, Danmark
+ Google Maps