Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Midt: Temamøde

9. december 2020 , 17:00 19:00

Kom til temamøde om levering af dialyseapparater til sukkerrørsarbejdere i Nicaragua.

Program
Kl. 17.00 Velkomst og nyt fra afdelingsledelsen

Kl. 17.10 Indlæg v. Charlotte Valløe og Anne-Lena La Cour om projektet
Det omfatter bestræbelserne på at skaffe medicinsk udstyr (bl.a. dialyseapparater) til brug for sukkerrørsarbejdere i Nicaragua, således at de undgår at skulle leve med risiko for en meget tidlig død – måske allerede i en alder af 35 år. 
Langs Stillehavet i Nicaragua dyrkes der meget sukkerrør, som anvendes i landets produktion af sukker og rom. Arbejdet med at dyrke og høste sukkerrør sker desværre under dårlige arbejdsmiljømæssige forhold, og det betyder at arbejderne er i risiko for alvorlig sygdom (nyresvigt) og alt for tidlig død.
Projektet har været i gang siden vinteren 2016/17 i samarbejde med unge ingeniørstuderende fra Engineering World Health på DTU (EWH), en NGO, der arbejder med donation og reparation af medicinsk udstyr.
Projektet var omhyggeligt forberedt og forventningerne store – alligevel blev projektet ramt af både praktiske og politiske benspænd og forløb helt anderledes end oprindeligt forestillet.
På mødet vil Charlotte og Anne-Lena fortælle om projektets forløb, om de problemer, de er løbet ind i og hvorledes det trods alt er lykkedes at vende nedtur til optur og hvorledes der nu fyres op under endnu et projekt.

Kl. 18.20        Kort pause hvor vi byder på gløgg og æbleskiver

Kl. 18.30        Fortsat debat om projektet. Spørgsmål fra tilhørerne samt afrunding               

 Kl. 19.00        Aftenens temamøde afsluttes.

Vi opfordrer alle til at komme, så vi kan få en dialog på tværs af erfaringer og ideer.

Du er velkommen, også hvis du ikke er medlem, men har en interesse i at høre om SuG’s udviklingsarbejde og samarbejde med lokale partnere.

Det er CORONA tid – med krav til bl.a. mundbind når man ikke sidder ned indendørs. Men vi vil gøre vort bedste for at I skal føle jer godt tilpas på trods af de restriktioner som skal overholdes

Mange hilsner

Afdelingsledelsen SuG Midt

 

 

 

Detaljer

Dato:
9. december 2020
Tidspunkt:
17:00 – 19:00

Folkestedet

Carl Blochgade 28
Aarhus C, Aarhus 8000 Danmark
+ Google Maps