Følg solcelleprojekt i Uganda
13. maj 2026
STU Randers deltager i et internationalt projekt, hvor fem elever og en underviser rejser til Uganda fra den 7.–26. maj 2026 sammen med repræsentant fra Seniorer uden Grænser. Følg med på rejsen bl.a. i videodagbøger på STUs hjemmeside og/eller følg på FaceBook.
Projektet hedder“Intercultural Exchange for Quality Education using solar energy” og er støttet af GLOBUS-puljen, som fremmer samarbejde mellem danske uddannelsesinstitutioner og partnere i det Globale Syd.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem:
- STU Randers
- Seniorer Uden Grænser (SUG)
- SACEN Foundation
- Omugo Skills Development Centre
- Bishop Cypriano Kihangire School of Hope
Samarbejdet bygger på fælles læring, ligeværd og ønsket om at skabe varige forbedringer.
Formålet er at engagere unge i FN’s verdensmål, styrke deres globale udsyn og give dem mulighed for at gøre en konkret forskel for andre. Samtidig får eleverne fra STU Randers mulighed for at bruge deres praktiske kompetencer i et meningsfuldt samarbejde på tværs af kulturer.