Styrkelse af kvinder i Choya, Gambia
Samarbejdspartner: Dental Choya Association, bosiddende i hovedstadsområdet, The Gambia og Dental Kaffoo- Choya, en lokal kvindeorganisation. ”Dental” betyder organisation på lokalsprog.
Målgruppe: Kvinder over 18 år. I området Niamina West i Gambia ligger et lille landområde bestående af 4 landsbyer: Choya, Madina Wollum, Sare Baccary og Sara Sambal. I de 4 landsbyer bor ca. 750 personer, hvoraf ca 80 kvinder hører til målgruppen.
Projektmål: Målet er, at styrke kvindernes kompetencer og empowerment, og derved give dem muligheder for at tage hånd om deres eget liv, at kunne optimere deres landbrug og havebrug med henblik på salg af afgrøder. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at kvinderne lærer at læse, skrive og regne. Undervisningen skal tage udgangspunkt i stammesproget fula med henblik på at lære at kommunikere på landets officielle sprog, engelsk.
Projektaktiviteter:
I 2020, besøgte vi projektet for at evaluere, hvordan udviklingen i undervisningen og havebrug havde udviklet sig blandt kvinderne og hvordan deres samarbejde med vores partner DCA fungerer.
Ved mødet med vores partner erfarede vi, at vores partner DCA manglede hjælp til at forstå, hvad et partnerskab med SuG indebærer og hvordan en organisation arbejder. Oplæring i en simpel kapasitetsopbygning både internt og eksternt, oplæring i at håndtere og tage ansvar for de aftaler man påtager sig som organisation de (agreement) aftaler DCA har med SuG og den rådgivning DCA har påtaget sig i forhold til udviklingen af kvindernes organisation i landsbyerne.
Samtidig var der behov for en fælles kvindeorganisation med kvinder fra de fire landsbyer til at arbejde for de fælles aktiviteter, der skulle udvikle landsbyerne til en bedre levestandard.
Da Ruth og jeg (Thea) rejste hjem besluttede vi, at hvis der skulle sættes andre aktiviteter i gang udover undervisning og havebrug, måtte der penge på bordet.
Efter flere tiltag og kursus hos CISU ansøgte vi om en bevilling, til kapacitetsudvikling af vores Partner Dental Choya Association og den nye kvindeorganisation fra de fire landsbyer.
I januar 2021 fik vi bevilget vores ansøgning, som var:
- Kapasitetsopbygning af vores partner DCA
- Kapasitetsopbygning af ny kvindeorganisationen i de fire landsbyer
- Opbygning af kvinder i selvhjælpsgrupper i landsbyerne.
- Udbygning af undervisningen, som i mellemtiden var på 75 kvinder
- Ansættelse af sygeplejerske i 3×3 timer hver måned
DCA har haft enkelte møder om, hvad kapasitetsopbygning består i. De har lavet en ny konstitution, som bedre dækker, når de skal i gang med kapacitetsopbygningen.
Vi har efterfølgende i november 2021 ved vores besøg ansat en konsulent til at opbygge den nye kvindeorganisation. Det går langsomt fremad og vil tage mere end det år, vi har søgt midler til hos CISU.
Undervisningen fortsætter som planlagt, vi søgte om lærebøger ved CISU. Lærerne siger, det har været til stor hjælp med bøger for at komme videre i stedet for tavlelæring.
Sygeplejersken har været en stor succes. Hun underviser i hygiejne og infektionssygdomme, familieplanlægning og børnesygdomme.
Nyhedsbrev december 2022: Choya dec 2022