Klima- og miljøstrategi

SuG vil arbejde for bæredygtige klima- og miljøløsninger. Både i Nord og i Syd. Dette vil være et af hovedindsatsområderne for vores udviklings- og oplysningsarbejde.

I dette arbejde vil der ud over udviklingsmål 13, Klimaindsats, være fokus på flere af FN’s udviklingsmål, da disse områder enten er en årsag og/eller en konsekvens af klimaændringer og manglen på en bæredygtig miljøstrategi. De mest centrale vil være:

1.  Afskaf fattigdom

2. Stop sult

3. Sundhed og trivsel

6. Rent vand og sanitet

7. Bæredygtig energi

1o. Mindre ulighed

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

12. Ansvarligt forbrug og produktion

17. Partnerskab for handling

Strategi og handlingsplan i forhold til vores arbejde i Danmark og vores involvering i projektarbejde i Syd

A. Intern transport skal minimeres

• • Ved planlægning af møder vælges en lokalitet, der minimerer det samlede transportarbejde.
  • Skype og andre elektroniske kommunikationsformer anvendes hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til mødets indhold og deltagerantal.
  • Offentlig transport bruges mest muligt.
  • Ved møder og seminarer hvor der udbetales rejsegodtgørelse ved brug af egen bil afsætter bestyrelsen et årligt beløb til klimakompensation. Kompensationen administreres af et eller flere af SuG’s klima- og miljøprojekter.

B. International transport skal minimeres

SuG har i 2018 haft internationale rejser for kr. 204.020. Heraf blev 129.057 anvendt på selve transporten. Resten var kost og logi, diæter m.v., men udgifter afledt af selve den fysiske rejse. Et fireårigt miljøprojekt i Uganda har bidraget med anslået 42 ton fra flyrejser!.

Et mindre rejseomfang vil ikke bare reducere CO2-emissionen men også frigøre midler, der kan bruges til andre projektaktiviteter.

Den internationale rejseaktivitet skal reduceres/minimeres. Dette kan ske ved:

• • • Partneren i Syd får øget sin kapacitet til selvmonitorering og selvevaluering
    • Ved monitoreringer og afsluttende evalueringer kommer den lokale partner og lokale ressourcepersoner til at spille en større rolle.
    • Der eksperimenteres med moderne kommunikations- og videoteknologi i forhold til møder, monitoreringer og evalueringer.
    • Der oprettes lokale bestyrelser af SuG i de lande, hvor vi har en betydelig projektportefølje. Disse kommer til at spille en større rolle i forbindelse med udarbejdelse af projekter, monitorering og evalueringer.
    • Der eksperimenteres med totalt flyfri projekter.
    • I forbindelse med udarbejdelse af budgetter for alle vores projekter tilføjes et beløb til CO2-kompensation. Beløbet administreres af et eller flere af SuG klima- og miljøprojekter.

Strategi- og handlingsplan i forhold til vores projektindhold.

Beregninger fra IPCC viser, at der er store variationer m.h.t. temperaturændringer og nedbørsændringer som konsekvens af den globale opvarmning. Men det gennemgående træk er, at alle vore samarbejdslande rammes af temperaturstigninger og forøgelse af nedbøren. Det ser også ud til, at klimaet bliver mere ekstremt, bl.a. i længere tørkeperioder, voldsommere nedbør i form af intensitet og storme/orkaner.

Atmosfærens forøgede indhold of drivhusgasser medfører ændringer i den globale cirkulation i atmosfæren, det primære vindsystem/globale vindsystem/ det åbne vindsystem ( kært barn har mange navne) og i cirkulationen i havene. Her er den alvorligst ændring for landene i Syd forskydninger af termiske lavtryk omkring ækvator, de dynamiske højtryksceller omkring vendekredsene, det såkaldte El Nino fænomen og monsunsystemerne.

Disse ændringer skyldes primært de stærkt stigende emissioner i højindkomstlandene.

Men der er findes også et mere lukket system, der påvirker klimaet og miljøet i Syd. Et eksempel, der er relevant i forhold til mange af vores igangværende projekter. I Uganda var næsten 50 % af landet dækket af skov ved selvstændigheden i 1962. I dag er det 9 % og procenten reduceres konstant. Mindre skovdække øger bl.a. indstrålingen til jordoverfladen. Fordampningen vil  mindskes, den atmosfæriske temperatur stige og jorden tørre ud. Dette kan give mindre nedbør, men nedbør af højere intensitet, større erosion og ørkendannelse, flere oversvømmelser p.g.a. større overfladisk afstrømning.

Det er kompliceret.

Enklere bliver det ikke når klimaændringerne ud over miljøpåvirkningen også påvirker fattigdommen, hungerkatastrofer, sundheden, migrationer etc. Men miljøet påvirkes også af fattigdom, ulighed, forbruget af træ, presset på jorden, befolkningstilvæksten.

Denne gordiske knude må løses op, selv om begrebet siger, at det ikke er muligt.

Indsatsområder for SuG i Syd

 Det ligger ud over mulighederne for SuG at lave udviklingsprojekter i forhold til det Globale Vindsystem.

Dog skal vi sammen med andre NGO’ere og folkelige organisationer deltage i det folkelige pres på de politiske beslutningstagere for at få gennemført en grøn- og bæredygtig omstilling. Her er informationsarbejde i Nord og i Syd om konsekvenserne i vores samarbejdslande af den globale opvarmning helt centralt.

Vores projektarbejde skal overordnet have som udgangspunkt:

• At forhindre at der på lokalt plan i Syd bidrages yderligere til negative miljøændringer p.g.a. klimaændringer.
• At implementere bæredygtige miljøløsninger.
• At udvikle og implementere løsninger på de udfordringer som den globale opvarmning allerede har skabt.

Alle ansøgninger skal indeholde et kvalificeret bud på klimabelastingen målt ved ton CO₂ og et forslag til hvordan man vil yde klimakompensation

Mere konkret skal vi:

1. Miljøudgangspunkt

• Implementere projekter med bæredygtig og vedvarende energi. Primært solenergi. Biogas kan være en mellemstation i bestræbelserne på at reducere træfældningen. Men kun en mellemstation, da biogas består af Methan ( i sig selv en mere effektiv drivhusgas end CO2), hvorfor der udledes ved CO2 ved afbrænding.
• Reducere omfanget af træfældning og fremstilling af trækul
• Tilvejebringe mere low cost og mindre træforbrugende teknologier til fremstilling af mad. Herunder solkomfurer.
• Øge tilplantningen af træ og skov. Primært træ til bygningsmateriale, f.eks. teak og hårde træsorter.
• Implementere økologiske agroforestry systemer. Herunder dannelse af FFS, Farmer Field Schools.
• Undersøge mulighederne for at lokale folkelige organisationer kan sælge CO2 kvoter for at generere indkomst til egne udviklingsprojekter.
• Mindske erosionen f.eks. ved træplantning langs vandløb og i semiaride områder
• Udvikle projekter baseret på cirkulær bioøkonomi. Herunder anvendelse af organisk affald f.eks til gødning
• Implementere effektive og low cost waterharvesting systemer
• Sikre højere grad af fødevaresikkerhed. F.eks. gennem Agroforestry, bæredygtige produktionssystemer, skabelse af fødevarebanker

2. Socialt udgangspunkt

• Forbedre indkomstskabelsen gennem højere produktion, mindre behov for brændekøb, dannelse af VSLA’er knyttet til FFS’ere, fælles investeringer.
• Bedre ernæring gennem større fødevaresikkerhed.
• Mindske befolkningstilvæksten. Dette vil ske sammen med bedre levestandard, men der skal også fokuseres på rettigheder, uddannelse og prævention.
• Advocacy for et bedre og mere transparent beskatningssystem.
• Advocacy i forhold til lokale myndigheder og ledere omkring vigtigheden af bæredygtige klimatilpasninger/løsninger og miljøløsninger.
• Samarbejde med CBO’ere i Danmark og partnerlande

Godkendt af bestyrelsen 20.6.2019