Hjem for gamle i Nepal
Sundhed
Nepal
Projektets formål/ overordnede mål er at skabe et værdigt liv for de ældre medborgere i Nepal, som ved hårdt arbejde har været medvirkende til at Nepal er i udviklingsproces. Projektets målgruppe er mennesker på hjem for ældre i Nepal samt ansatte og frivillige som skal varetage omsorgen for de ældre. De forventede resultater af projektet er en langt højere sundhed og værdighed blandt de ældre. Uddannet personale, der kan samarbejde og med viden forsvarligt kan tage vare på de ældre. Projektets varighed forventes at være basisarbejde et år pr ældrehjem, med fortsatte ugentlige opfølgninger i årene fremover. Projektland og delområde er Nepal, indtil videre Kathmandu og opland. De lokale samarbejdspartnere er Dines Manandhar, Santoshi Rana , Bihani, social adventure.
Updating februar 2023
Baggrund for projekt
I Nepal kræves der ingen uddannelse for at åbne et hjem for ældre . Ved interview med flere ansatte på disse hjem, var svaret på hvilke visioner, man havde for arbejdet, at give gamle mad og tag over hovedet, ingen viden om demens, depression, alzheimers eller andet, som man møder hos gamle. Dette er et stort problem, som man heldigvis kan gøre noget ved. Uddannelse af personale og frivillige.
De gamle , som er en meget sårbar gruppe, har behov for værdighed, for aktiviteter, for et fysisk miljø, hvor de ikke er plaget af insektbid, manglende hygiejne og et psykisk miljø, hvor de bliver respekterede, uanset sygdom, det være sig mentalt eller fysisk handicap.
Fra absolut ingen ide om, hvordan man behandler ældre mennesker, er det muligt at etablere uddannelse af personalet, lige fra ledelse, til omgang med ældre til aktiviteter, der kan tilbydes ældre. Som det er nu, er det ok at slå folk, hvis de ikke gør, som man forventer. Det er muligt med viden om alternative muligheder for den daglige omgang at få mere værdighed ind på hjemmene. Heldigvis er der positiv vilje hos personalet til at lære. Det er en meget lang proces, men nødvendig.
For de ældre gælder det f.eks en ren seng at sove i. Samtaler, gruppeaktiviteter, jævnlige sundhedstjek.
En realistisk forventning er at personalet ved hjælp af den undervisning, vi kan levere, dels bliver gladere selv og dermed behandler de gamle bedre. Der vil ikke være nogle fysiske irettesættelser i fremtiden.
Der vil være mange aktiviteter, i form af musik, tai chi, kunst, spil og ture til forskellige kulturelle steder. De gamles behov for medicin vil blive mindre, og der vil være en god stemning med megen latter.
Personalets undervisning består i ledelsesform, ansvar, viden, motion i form af Tai Chi, som også de gamle tager del i. Personale og ældre bliver dels undervist sammen, dels hver for sig. I uddannelsen ligger også forslag til diverse aktiviteter mellem personale og de gamle. Det kan være førstehjælp, tandbørstning, vaske hænder. Helt basale ting i hverdagen.
Min egen indsats består helt fysisk i at gøre rent, via eksemplet at lære såvel personale, som de ældre, hvordan man kan gøre. Ved fysisk f.eks at starte en have, sammen med de ældre, sætte rutiner igang, så aktivitetsniveauet stiger. Mere aktivitet, mindre TV. De udgifter, der er forbundet med hverdagen, når basis, såsom evt nye madrasser, sengetøj maling etc er på plads, vil være til udflugter, til papir og farver.
- Frivilig indsats og privat finansiering: Fysisk arbejde, ingen adm. udg. eller rejseomkostninger.
- Ansøgning(er) til private eller offentlige fonde.
- SuG ansøgning: Ingen danske partnere.
Flere hjem er nu uden væggelus og betydelig renere end tilfældet var, før vi startede. Der vil stadig være behov for opfølgning i form af udgiftsfrie ugentlige besøg i en lang periode for at holde alle på sporet.
Det vil dog have karakter af venskabsbesøg.
Opdatering februar 2022:
Jeg har arbejdet på at lave en liste over alderdomshjemmene i Kathmandu og omegn. Der er nu 45 på listen. Der findes nemlig ingen offentlig lister