Coronastatus fra projekt i Indien
26. november 2020
Hermed lidt om Corona situationen i Tamil Nadu, Indien.
Indien blev lukket ned i løbet af 2 timer for snart 8 måneder siden. Al intern og ekstern transport blev lukket ned og mange strandede andre steder end deres hjem.
SuG projekt ”Advocacy and capacity building for poor women’s groups in fishing villages in Tamil Nadu, India” har en deadline den 31.12.2020, men grupperne har ikke kunnet arbejde, blive undervist eller sælge produkter udenfor deres nærmeste beboelser, siden nedlukningen.
Situationen i Tamil Nadu lige nu er:
– Skolerne er fortsat lukkede og forventes ikke åbnet før tidligst omkring februar 2021.
– Bustransport er yderst begrænset
– Ingen togtrafik
– Varekørsel på lastbiler er igen tilladt
– Alle skal bære mundbind. Der uddeles bøder til folk der overtræder kravet om mundbind. Bødestørrelsen reguleres efter indkomst men er alligevel rimelig høj.
– Der er et udbrud af Dengue feber i gang
– Cyclonen Nivar er på vej i land ved Karaikal med store regnmængder og en flodbølge på ca. 3 meter.
Vi skal være glade for vores liv – selv med Corona epidemi i DK. Det virker, trods alt, mere overskueligt lige nu.
Læs mere om projektet på hjemmesiden i Projekter