Brilleforsyningen (BRIF)
Sundhed Danmark Uganda

Mange i fattige lande har nedsat syn, men ikke adgang til synstest og briller. BRIF vil afhjælpe synsproblemer ved at søge donorer, organisere synstest og udlevere indsamlede og klargjorte briller til fattige i den tredje verden. I 2023 har ca. 2.500 fattige i Mt. Elgon området i Uganda fået synstest, og der er udleveret gratis briller samt givet medicinsk behandling. Desuden har 5 fattige fået grå stær operationer. Af de 2.500 er der dog ca. 250 på venteliste til grå stær operation. Vi samarbejder også gerne med flere SuG-projekter, som har ønske om brilleforsyning.

Formålet med BRIF er primært at forsyne fattige i den tredje verden med brugte og klargjorte enkeltstyrkebriller, der kan kompensere for nær- og langsynethed. Det skal ske gennem samarbejde med lokale, certificerede optikere, sundhedsklinikker eller øjenhospitaler, som får ansvaret for organisering, synstests og udlevering af briller. Det er også formålet at støtte fattige med behandling af øjensygdomme (f. eks infektioner og grå stær). Desuden vil vi gerne forsyne samarbejdspartnerne med brugt optikerudstyr, som doneres af f. eks. optikere.

Den overordnede målgruppe er fattige befolkninger især i områder, hvor SuG er aktiv. Målgruppen kan vi bl.a. nå gennem samarbejde med andre SuG-projekter, som enten fra projektets start eller undervejs i projektperioden kan se muligheder for brilleforsyning inden for deres område.

 BRIFs aktiviteter er derfor:

  • at en arbejdsgruppe indsamler, fokusmåler og sorterer briller i Danmark
  • at en samarbejdspartner evt. tilknyttet et andet SuG-projekt organiserer en lokale ”eye-camps”
  • at en lokal certificeret optiker foretager synstests, udleverer briller til nær- og langsynede i målgruppen, giver øjendråber f.eks. mod infektion og henviser om nødvendigt til øjenklinik eller hospital

 Danske samarbejdspartnere: I Danmark donerer optikerforretninger nyere og brugte briller mv. til SuG. Optikerskolen i Randers støtter BRIFs arbejdsgruppe lokaler, udstyr og rådgivning i at sortere, fokusmåle og kategorisere brillerne. Desuden har enkeltpersoner, fonde og godgørende organisationer støttet med donationer. BRIF er afhængig af billig transport f.eks. ved at SuG rejsende medbringer ekstra kuffert med briller til partneren.

Udenlandske samarbejdspartnere: BRIFs samarbejdspartner i Uganda er Christian Rural Eyesight Promotion (CRESP), som arbejder frivilligt i Mt. Elgon-området i det østlige Uganda. De lokale frivillige hjælper med at organisere transport, logistik og synskonsultationer. Desuden medvirker en frivillig, certificeret optiker, som foretager synsundersøgelser, udleverer briller og screener for øjensygdomme. Lokale udgifter til transport, organisering, aflønning, øjenbehandling og udstyr søges dækket ved projektmidler og donationer fra private fonde etc. P.t. er den samlede udgift pr. patient (incl. briller og medicin) under 15 kr. I 2017, 2019 og 2023 har BRIF aflagt monitoreringsbesøg i Uganda.

Frivillige og donationer
Realiseringen af BRIF kræver frivillig arbejdskraft til håndteringen af brillerne i Danmark. Arbejdsgruppen består af 10 frivillige, som håndterer brillerne i Randers, og gruppen er åben for nye medlemmer.

I 2023 har en følgende støttet BRIF med donationer:

  • Merkur Fonden
  • Frederiksberg-Mariendal Rotary Klub
  • Velux Fonden
  • Seniorer uden Grænser, afdeling Midtjylland
  • Metro-Schrøder-Fonden
  • Medarbejdernes Honorarfond i Novogruppen
  • Optikere
  • Privatpersoner

Brilleforsyningen søger donationer til yderligere Eye Camps og grå stær operationer.

Ved donationer er der mulighed for skattefradrag ved indbetaling via Merkurfonden.
Linket er https://seniorerudengraenser.dk/organisation/bidrag-til-sug/. Som indbetaler skal du huske at skrive, at beløbet ønskes anvendt til Projekt Brilleforsyningen.

Ellers kan der indbetales direkte på MobilePay 933649

English

The objectiv of BRIF is to supply poor people in The Global South with second-hand and ready-made single vision spectacles to compensate for common vision problems (myopia, hyperopia).

The objective is realized through cooperation with local, authorized optometrists, health clinics and eye hospitals, who are responsible for organizing, vision testing and handing over spectacles. Supporting the poor people with treatment of common eye diseases (infections, cataracts) is also within the scope of the project.

The procedures of BRIF are

  • A working team of volunteers in Denmark collect, measure power of and sort second-hand spectacles donated by Danish optometrists and make them ready for shipment and transport to the receiving countries.
  • BRIF´s collaborators in the countries in question organize and carry out local eyecamps
  • Locally based, authorized optometrists carry out vision testing and delivery of spectacles to the patients, handle medication, refer to further treatment in clinics or hospitals, if necessary

At present BRIF collaborates with partners in Uganda, Nepal, Gambia and Tanzania. Currently our main collaborator is Christian Rural Eyesight Promotion (CRESP) in eastern Uganda. CRESP works on a voluntary basis in the territory of Mt. Elgon in eastern Uganda. Local people help as volunteers with organizing transport, logistics and eye consultations.

Realisation of  BRIF projects is depending on volunteers in Denmark and locally.

Private funds and foundations have contributed financially and are essential for the implementation of the various projects.