Shamba, Farming and Ecotourism (SFE)
Landsbyudvikling
Kenya
Shamba, Farming and Ecotourism (SFE) har som udgangspunkt en gruppe kenyanske småbønder i området mellem Mt. Kenya og Aberdares, som har dannet en forening – en registreret CBO – med det formål at øge medlemmernes indtægter og forbedre fødevaresikkerheden.
De er bønder med små jordlodder, som familierne dyrker. Området er præget af uregelmæssig og sparsom nedbør, og indtægterne er derfor oftest små og svingende, hvortil kommer at markedsadgang sædvanligvis er sket gennem mellemhandlere.
Medlemsgrundlaget i SFE er i dag 42 selvhjælpsgrupper (SHG) i alt ca. 1100 familier. En selvhjælpsgruppe omfatter småbønder inden for et mindre geografisk område, hvor de jævnligt mødes hos hinanden, Selvhjælpsgrupperne er organiseret efter Farmer Field Learning School konceptet, hvor de drøfter udfordringer og lærer af hinanden omkring dyrkningen af deres jord og i fællesskab indhenter de landbrugsfaglig viden udefra.
Markvandring Rosemary i sin træplanteskole
SuG har i forbindelse med projektet indledt et samarbejde med Growing Trees Network Foundation, GTNF – https://www.growingtrees.dk/ – som i Danmark er kendt for rejsning af Folkeskove. GTNF er i stand til gennem sponsorater at skaffe midler til plantning af træer, som bliver plantet hos småbønderne i Kenya både til fordel for bønderne og klimaet. Indtil nu er der plantet 20.000 træer i projektet. Hos GTNF kan enhver donere træer, som bliver plantet hos projektets småbønder.
Tidligere projekter har hovedsagelig koncentreret sig om organisationsopbygning og oprettelse af selvhjælpsgrupperne i en Community Based Organization (CBO). – Et netop afsluttet CISU-projekt (CBO Empowerment and Promotion of Sustainable Agroecological Farming Technologies and Climate Mitigation 2022-2024) har haft til formål at opbygge en ny struktur i landbrugsrådgivningen omkring økologiske dyrkningsmetoder og skovlandbrug. – Projektet blev gennemført i samarbejde med en anden CBO som en form for “sidemandsoplæring” og resultatet er, at stort set alle gruppemedlemmer i de 2 CBO-er nu er selvforsynende fra økologiske køkkenhaver og kan sælge overskudsproduktion på de lokale markeder.
En væsentlig forudsætning for at opnå højere priser vil fremover være en lokal certificeringsordning (PGS) for økologiske produkter, og vi forbereder i øjeblikket et opfølgningsprojekt med henblik på PGS-certificering af grupperne.
Opfølgningsprojektet ”CBO business development via sustainable agroecological practices” håber vi at kunne starte i 2024.
Formål: Sikre økonomisk bæredygtighed for selvhjælpsgrupperne via markedsføring af økologiske produkter (PGS- Participatory Guarantee System) samt forbedring af værdikæden i kyllingeproduktionen og løbende udbygning af Farmer Family Learning Groups (FFLG).
Målgruppe: De 2 CBO-er med 163 medlemsgrupper og ca. 10.000 berørte personer.
Aktiviteter: 1) Støtte/uddannelse til markedsføring af økologiske produkter (PGS). 2) Støtte/uddannelse til forbedring af værdikæden i opdræt og produktion af kyllinger. 3) Uddannelse af lokale trænere i FFLG-systemet, så de kan fungere som TOT for selvhjælpsgrupperne.
Samarbejdspartnere: SFE/CBO, KM/CBO, Oleleshwa Community Outreach (OCO) samt lokale landbrugsorganisationer.
Finansiering: Muligvis CISU – andre muligheder afsøges pt.
Generalforsamling Georgine med høstet hvidkål
English Summary
Since 2008, SuG has been working on rural development among a group of poor smallholder farmers in the area around Mt. Kenya with the aim of increasing members’ incomes and improving food security.
Previous projects have mainly concentrated on organisational building and the creation of self-help groups in a community-based organisation (CBO). – The recently completed CISU project (CBO Empowerment and Promotion of Sustainable Agroecological Farming Technologies and Climate Mitigation 2022-2024) has aimed to build a new structure in the agricultural advisory services on organic cultivation methods and agroforestry. – The project was carried out in collaboration with another large CBO as a form of “peer training” and the result is that virtually all group members are now self-sufficient from organic kitchen gardens and can sell surplus production in the local markets, where they can achieve higher prices on the organic products.
An essential prerequisite for achieving the higher prices in the future will be a local certification scheme (PGS) for organic products, and we are currently preparing a follow-up project for PGS certification for the groups.